Læs om superligaens historie, den nuværende superliga, samt planerne for fremtidens superliga. Læs desuden om superligaens nuværende turneringsstruktur, om turneringens udvikling, samt om mestrene igennem tiden.
”Su-su-superliga” – superligaens historie
Superligaen er den bedste fodboldrække i Danmarksturneringen i fodbold, der er den nationale fodboldturnering. Foruden superligaen består Danmarksturneringen af første division (NordicBet Ligaen) og anden division og rummer i alt 50 hold fra de danske spillerækker. Heraf spiller 14 hold om danmarksmestertitlen i superligaen.
Allerede tilbage i 1980’erne begyndte man at diskutere, hvordan man kunne styrke kulturen i dansk klubfodbold. Men der skulle gå nogle år, inden den nye fodboldrække blev indført. For det var først i foråret 1991, at superligaen for første gang så dagens lys. Den blev oprettet som en erstatning for første division og havde i sin overgangsperiode kun ti klubber, der spillede med om mesterskabet.
Foråret 1991 – det komprimerede forår
Den første runde af superligaen blev afviklet i foråret 1991, der blev et såkaldt komprimeret forår. For sæsonen blev halveret, og de ti klubber skulle spille dobbeltturnering (ude- og hjemmekampe). Efter anstrengelserne i den korte sæson løb Brøndby IF af med sejren og kunne kalde sig de første mestre i superligaen. Og sammen med AaB er Brøndby faktisk det eneste hold, der har spillet samtlige sæsoner, siden superligaen blev oprettet.
1991 til 1995/96 – ”Der var en, der var to, der var..”
Efter det komprimerede forår i begyndelsen af 1991, vendte man igen tilbage til en mesterskabsperiode, der blev spillet fra efterår til forår. Denne turneringsstruktur fastholdt man frem til og med sæsonen 1994/95. Det betød med andre ord, at de ti hold spillede en dobbeltturnering.
I efteråret 1991 var der igen ti klubber med i grundspillet, hvorefter otte klubber kvalificerede sig til slutspillet det følgende forår (1992). Mens de otte bedste hold kunne fortsætte deres kamp om trofæet i superligaen, måtte nummer ni og ti fortsætte med at kvalificere sig til superligaen mod de seks bedste hold fra første division – også kendt som kvalifikationsligaen.
1995/96-2015/16 – en liga med vokseværk
I sæsonen 1995/96 havde superligaen atter vokseværk, da man udvidede ligaen med endnu to hold. Og nu bestod superligaen af i alt 12 hold. Disse hold spillede tripleturnering om at vinde Danmarksmesterskabet. Det betød, at de 12 klubber skulle stå over for hinanden i tre kampe over 33 runder. Denne konstellation fortsatte frem til sæsonen 2015/16.
I samme ombæring ændrede man også i systemet for pointgivningen. Pointene for sejr steg således til tre point, mens en sejr før havde udløst to point.
Superligaen 2016-2020 – go big or go home
Fra 2016/17 udvidede man superligaen med yderligere to klubber og endte med i alt 14 klubber. Sådan er det stadig i dag. Efter 20 år med samme turneringsstruktur besluttede man i 2016/17 at introducere en ny turneringsform. Målet var stensikkert. Man ville højne fodboldoplevelsen og de sportslige højdepunkter for alle fodboldinteresserede fans.
Ønsket var, at man med en ny struktur kunne forbedre produktet og skabe større interesse for superligaen. Samtidig ønskede man at fastholde spændingen i sæsonen endnu mere. For med grundspil, slutspil og kvalifikationskampe kom der et større fokus på afgørende kampe og risiko for nedrykning, hvilket giver superligaen endnu et lag af spænding og intensitet. Alt det, der gør fodbold til danskernes yndlingssport.
Ved at reformere spilsystemet blev de danske klubbers konkurrenceevne yderligere skærpet i forhold til UEFA’s turneringer – såsom Champions League og Europa League.
Arbejdet med at nå frem til fremtidens model for superligaen har været en proces, hvor stort set hele Danmark har været involveret. For at belyse alle sider blev både klubber, trænere, sponsorer, TV-stationer, DBU Elite samt hr. og fru Danmark taget med i beslutningsprocessen. Tøjlerne blev taget af det hollandske firma Hypercube. En selvstændig konsulentvirksomhed, der er ekspert i dataanalyse og sport.
Superligaen 2020 – fremtidens superliga
I sæsonen 2020/21 er det planen, at superligaen skal barberes ned til 12 hold igen. Ligesom det har været kutyme gennem alle årene, vil de 12 klubber spille én kamp ude og én kamp hjemme mod hvert hold. Efter de 22 runder vil topseks spille om mesterskabet, mens de seks hold i bunden skal spille om at opnå en europæisk plads. Samtidig vil de to hold, der ligger nummer 11 og 12 rykke direkte ned i første division i NordicBet Ligaen, der er den næstbedste fodboldrække i Danmark.
Fodboldsæsonen 2019/20 bliver særlig nervepirrende, da der denne gang skal findes hele tre hold til nedrykning og blot ét hold til oprykning til superligaen. Så der er for alvor lagt i kakkelovnen til nogle absurd spændende kampe på grønsværen i den kommende sæson.
Kært barn har mange navne – superligaens navne over 29 år.
Selvom det korte og kontante navn superliga er det mest anerkendte i folkemunde, har ligaens forskellige hovedsponsorer faktisk lagt navn til ligaen i årenes løb. Og siden superligaens oprettelse i 1991 har ligaen da også haft en del navneændringer, der har vakt større eller mindre genklang i befolkningen. Måske du kan huske nogle af dem?
1995-1996: Coca-Cola Ligaen
1996-2001: Faxe Kondi Ligaen
2001-2010: SAS Ligaen
2010-2014: Superligaen
2015-2019: Alka Superliga
2019- : 3F Superliga
I 2019 har superligaen igen fået nyt navn. Og du skal nu vænne dig til det mundrette 3F Superliga, når sæson nummer 30 ruller over TV-skærmen. Hvis du da ikke er så heldig, at du oplever kampene på et af landets fodboldstadioner.
Denne gang er det 3F (Fagligt Fælles Forbund), der har overtaget tøjlerne som hovedsponsor. Og hvis du er medlem af fagforbundet, sikrer den nye aftale medlemmerne fri adgang til alle superligakampe. Ligesom du kan købe ledsagerbilletter med rabat.
Superligaens turneringsstruktur
Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal navigere rundt i superligaland. Så her får du en oversigt over superligaen. Forhåbentlig klæder den dig godt på til at finde rundt i gruppespil, mesterskab og grundspil, samt hvordan holdene kvalificerer sig til Europa Playoff.
Grundspillet (runde 1-26)
I de indledende runder (runde 1-26) i grundspillet møder alle klubber hinanden til ude- og hjemmekampe. De første seks hold fortsætter videre til mesterskabsspillet, mens de resterende i stedet fortsætter til gruppespillet. Alle de point og mål, der er opnået i grundspillet, tages med videre til både mesterskabsspil og gruppespil.
Mesterskabsspillet (runde 27-36)
I mesterskabsspillet mødes topseks fra grundspillet i kampe ude og hjemme. De kæmper om placeringerne i superligaen og mesterskabstitlen. Det hold, der efter alle 36 runder har flest point, vinder guld og kåres til de nye danmarksmestre, mens nummer to og tre får medaljer i henholdsvis sølv og bronze. Med guldmedaljen hører også muligheden for at kvalificere sig til UEFA Champions League i den følgende sæson.
Nummer to vinder derimod muligheden for at kvalificere sig til UEFA Europa League. Nummer tre skal imidlertid møde vinderen af nedrykningsspillet. Kampen skal foregå på hjemmebane, og de to hold kæmper om muligheden for at kvalificere sig til Europa League.
Gruppespillet (runde 27-36)
Ligesom i mesterskabsspillet møder alle klubber i gruppespillet hinanden til kampe både ude og hjemme. Det betyder at der spilles seks runder i gruppespillet. Men det er også her, ligheden stopper. For gruppespillets opbygning er en anelse mere kompliceret at holde rede på, ligesom risikoen for nedrykning til første division gør sig gældende i gruppespillet.
Nummer 11 og 14 placeres i første pulje, mens nummer 12 og 13 placeres i anden pulje. Derefter skal nummer syv vælge pulje, hvorefter nummer otte vælger pulje. Hvis nummer otte vælger den modsatte pulje af nummer syv, så har nummer ni lov til at vælge, hvilken pulje de vil i. Nummer ti har derimod ingen valgmuligheder og må tage til takke med den sidste ledige plads.
Når kampene er spillet, vil de to klubber, der er endt på sidstepladsen i hver sin pulje, automatisk ryge direkte ned i første division, også kaldet NordicBet Ligaen. Læs mere i afsnittet 3F Superliga Playoff (runde 33-34).
Europa Playoff (runde 33-34)
Gruppespillets to bedste klubber i hver sin pulje mødes til kampe ude og hjemme. Det betyder med andre ord, at nummer et fra første pulje møder nummer to fra anden pulje, ligesom nummer to fra første pulje møder nummer et fra anden pulje.
De to tabere ender sæsonen på henholdsvis niende- og tiendepladsen i superligaen.
Runde 35-36
De to vindere fra runde 33-34 mødes derimod ude og hjemme, hvor de spiller om retten til at udfordre et hold i mesterskabsspillet om en plads i Europa League. Kampen skal spilles på udebane. Vinderen af kampen træder ind i Europa League, første kvalifikationsrunde.
Runde 37
Den vinder, der bliver kåret i runde 36, møder nummer tre eller fire (dette forhold er afhængig af pokalvinderen) fra mesterskabsspillet. De to hold mødes i én afgørende kamp, der spilles på udebane. Resultatet afgør, hvilket dansk hold der skal have den sidste europæiske plads.
3F Superliga Playoff (Runde 33-34)
De hold, der ender på tredje- og fjerdepladsen i første og anden pulje, tørner sammen i to kampe på henholdsvis ude- og hjemmebane i såkaldte nedryknings-knockoutkampe. Nummer tre fra første pulje spiller mod nummer fire fra anden pulje, mens nummer fire fra første pulje spiller mod nummer tre fra anden pulje. De to vindere af disse kampe mødes.
Vinderen får lov til at spille i superligaen, mens taberen skal møde nummer tre fra første division og kæmpe om en plads i superligaen. På samme måde mødes de to tabere. Her ryger taberen direkte ned i første division, mens vinderen skal møde nummer to fra første division. Her skal de også kæmpe om en plads i superligaen.
DBU’s rangering af hold
Når alle 36 spillerunder er spillet, rangeres holdene efter DBU’s propositioner. Gradueringen af pointene udledes således:
- Flest opnåede point (holdene tilkendes tre point for en sejr, et point for en uafgjort kamp og nul point for et nederlag).
- Den største difference i mål (mål scoret giver plus, mens mål indkasseret giver minus).
- Flest scorede mål.
Hvis der ikke kan findes et entydigt resultat, skal man enten lade stillingen i superligaen afgøre ved hjælp af omkampe eller lodtrækning.
Omkampe skal foregå på en neutral boldbane. Hvis det er nødvendigt, kan man kan benytte forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence. Målet er at fastslå placeringerne til henholdsvis UEFA Champions League, Europa League eller op- og nedrykning mellem superligaen og første division.
Vinderen af første division rykker op i superligaen, mens nummer to i første division skal spille én kamp på udebane og én kamp på hjemmebane mod superligaens nummer 13. Nummer tre i første division skal omvendt spille én kamp på hjemmebane og én kamp på udebane mod superligaens nummer 12. Disse kampe skal afgøre, hvem der skal blive i superligaen, og hvem der skal nedrykkes til første division
Hvordan kan jeg se kampene i superligaen?
Hvis du ikke sætter kursen mod et af de danske fodboldstadioner, kan du i stedet vælge at se kampene hjemme i din egen sofa.
Superligaen bliver vist på fem forskellige danske kanaler, nemlig Canal 9, Eurosport 2, TV3 Sport, TV3 Max samt TV3+. Så du skal have adgang til disse kanaler, hvis du vil kunne følge med i dit holds skæbne.
Der findes mange TV-udbydere i Danmark, der udbyder disse kanaler. Du skal blot vælge en abonnementsform, der passer dig. Hvis du udelukkende vælger TV-kanaler ud fra et ønske om at følge superligaen, kan du med fordel vælge en udbyder, hvor man selv kan vælge frit mellem kanalerne. På den måde hænger du ikke på én stor abonnementspakke, hvor størstedelen af kanalerne ikke interesserer dig.
Hvis du ønsker at undgå TV-pakker, kan du også gå direkte til hestens egen mund og vælge en streamingtjeneste som Viaplay Sport, der har TV3 Sport, TV3 Max og TV3+ inkluderet. Her får du også mange andre sportsprogrammer inkluderet, såsom de bedste kampe fra Premier League.
Vælg også gerne et abonnement, som du kan tage med på farten og se på din mobil eller tablet. På den måde er den næste superligakamp hele tiden lige om hjørnet. Og du kan roligt tage i sommerhus med familien eller på fisketur med drengene uden at skulle bekymre dig om at misse stillingen i superligaen.
Superliga stilling
Hvordan klarer din klub sig i Superligaen? Det kan du se på en øjeblikkelige stilling i Superligaen, som du finder her.
Via ovenstående link kan du også finde det aktuelle kampprogram. Kampprogrammet ligger fast i god tid, men hvilke hold der spiller i dag og hvilke tidspunkter afgøres løbende af TV-stationerne. Superliga kampene vises via mange forskellige TV-stationer og disse kan så vælge hvilke kampe de ønsker at vise på hvilke tidspunkter. Dette har nogle gange givet frustrationer hos fans, hvis specifikt deres hold har skulle spille mange mandagskampe. Som fan på stadion til fodboldkampe, så er det meget mere populært med et spilletidspunkt i weekenden, fremfor mandag aften. Det afgøres dog af kommercielle hensyn. TV-stationerne betaler mange penge for TV-rettighederne, og derfor har de stor indflydelse på tidspunkterne i kampprogrammet.
I grundspillet er alle hold samlet i den samme tabel. Når grundspillet er slut, så deles tabellen i 3 nye tabeller.
Top6 fortsætter som hidtil i mesterskabspillet. Den øverste stilling kan derfor flyttes direkte over i en ny tabel, hvor alle hold igen møder de resterende hold i tabellen 2 gange hver. Én gang på hjemmebane og én gang på udebane. Når disse kampe er færdigspillet, så er det den samlede Superliga stilling der afgør hvem der er mester, samt hvem der får sølv og bronze.
Bunden af tabellen deles i 2 tabeller og disse 2 puljer udgør nedrykningspillet. Her møder alle hold også hinanden 2 gang hver, men da grupperne kun er på 4 hold, så er der kun tale om 6 kampe. Efter disse kampe, så parres de 2 grupper på kryds og tværs for at finde den endelige vinder af nedrykningspillet, samt for at finde ud af hvilket hold der rykker direkte ned i 1. division, samt hvilke hold der skal spille play-off kampe mod 1. divisionshold. I disse play-off kampe afgøres det hvilke hold der i næste sæson skal spille i henholdsvis 1. division og Superligaen.
Interessenterne i dansk fodbold og superligaen
Det er ikke kun fansene, der har en stor andel i superligaen. Faktisk er der en hel del interessenter i spil, når kampene i superligaen skal spilles og transmitteres, samt stadionerne fyldes. Alt skal gå op i en højere enhed, og det er der flere, der er med til at sørge for.
Divisionsforeningen
Divisionsforeningen er den danske interesse- og arbejdsgiverorganisation for de 50 klubber, der spiller i henholdsvis superligaen, første division og anden division i Danmarksturneringen. Det oprindelige navn var Foreningen af Fodbold Divisionsklubber i Danmark og blev stiftet i 1969 som en forening af første divisionsklubberne.
Allerede året efter fulgte klubberne i anden division trop og blev indlemmet i Divisionsforeningen. Ligeså blev der i 1971 åbnet op, så tredje division blev optaget, og alle tre divisioner i Danmark påbegyndte et samarbejde.
I 1981 blev Divisionsforeningen endvidere medlem af DBU (Dansk Boldspil Union). Siden fik de tildelt en af to næstformandsposter i DBU’s forretningsudvalg, hvor de var med til at skabe røre i andedammen.
For Divisionsforeningen ønskede at gøre op med fordums tankegang og nytænke måden, hvorpå fodbold blev formidlet. Ønsket var at skabe mere professionelle klubber og ligaer, der var lig det, man oplevede uden for Danmarks grænser. Og det første spadestik til superligaen, som vi kender den i dag, blev taget.
Divisionsforeningen er også den instans, der forhandler TV-rettighederne til fodboldkampene med de forskellige TV-stationer, ligesom de varetager forsikringsaftaler, nationale transferregler, turneringsafvikling og meget andet.
I mange år fik Danmarks Radio leveret klub- såvel som landsholdsfodbold gratis. Men i takt med at flere TV-stationer så dagen lys, blev konkurrencen om fodboldminutterne en varm kartoffel. For de nye stationer ønskede at udvikle på konceptet, lave nye TV-formater og udvide fodboldens sendetid. Der skete en rivende udvikling, og klubberne tjente penge på fodbolden.
DBU – en del af noget større
DBU (Dansk Boldspil Union) blev stiftet tilbage i 1889 som en instans, der havde til formål at fremme boldsporten i Danmark. Nok var bolden rund, men på daværende tidspunkt var det faktisk kricket, som DBU skulle være garant for. Men der er heldigvis sket meget siden.
I dansk fodbold er DBU den øverste myndighed i forhold til ledelse og organisering af fodbold i Danmark. Og deres fornemmeste opgave er at skabe de bedste vilkår for dansk fodbold, så kulturen fremmes og udvikles. Faktisk er DBU’s mission:
- at fremme og udvikle dansk fodbold.
- fra leg til landshold, fra bredde til elite.
DBU afholder alle de nationale landsholdskampe, både for herre-, dame- og ungdomsholdene. Derudover er det organisationens opgave at uddanne ledere, spillere og trænere. Faktisk har DBU en UEFA-godkendt træneruddannelse, der ledes af Peter Rudbæk. Foruden disse opgaver er det også DBU, der arrangerer kampene i superligaen, første division, anden division og pokalturneringen.
Foruden Divisionsforeningen og Spillerforeningen er nogle af DBU’s nærmeste samarbejdspartnere Team Danmark og ITU-projektet (Integreret Talentudvikling), der er DBU’s og Team Danmarks talentudviklingsprojekt inden for herrefodbold.
Spillerforeningen
Spillerforeningen blev stiftet i 1977 og er de danske fodboldspilleres fagforening. Ligesom alle andre har professionelle fodboldspillere brug for fagfolk, der kan varetage deres interesser inden for lån, pension, forsikringer, videreuddannelse og meget mere. Det sørger Spillerforeningen for.
Interesseorganisationen står også klar med juridisk vejledning i forbindelse med skader og lignende. Og de kæmper for at forbedre vilkårene for spillerne. Uanset om de spiller herhjemme i Danmark eller udlandet.
Det er også Spillerforeningen, der foretager overenskomstforhandlinger med Divisionsforeningen. Og set over en bred kam er Spillerforeningen fodboldspillernes vagthund, der står klar til at tage kampen op mod uretfærdighed.
De danske stadioner – klaphatte og kampgejst
Der er ingen tvivl om, at det er de mange fans, der er med til at skabe den magiske energi, som opstår under superligakampene. Uanset om man er til fadøl eller sodavand, så forstår de danske fans at skabe en helt særlig stemning under kampene. Og der findes vel næppe det hold i superligaen, der ikke har sin egen slagsang, eller som møder op med store bannere med de lokale heltes navne malet på?
Men der er også krav til de stadioner, som superligakampene spilles på. Men i den kommende 2019/20-sæson er kravene til stadionernes faciliteter blevet lempet i forhold til tidligere. For det har i de sidste mange år været et krav, at stadionerne skulle kunne stille med 10.000 tilskuerpladser – heraf 3.000 siddepladser. Noget, som især oprykkerne har haft svært ved at imødekomme. Og reglen har da også mødt stærk kritik fra både superligaklubber og de kommuner, der står for finansieringen af stadionerne.
Men med de nye lempninger kan stadionerne nu nøjes med at have 6.000 pladser på deres hjemmebane, hvoraf 4.000 skal være siddepladser. Derudover skal stadionerne være lukkede og derfor have fire sammenhængende tribuner med overdækning.
Der kan spilles superligakampe på flere stadioner i Danmark, der er inddelt efter UEFA’s stadionkategorier. Denne inddeling bruges til at rangere fodboldstadionerne i overensstemmelse med UEFA’s krav:
Kategori 4:
Telia Parken (København)
Kategori 3:
Brøndbyparken (Brøndbyvester)
Ceres Park (Aarhus)
Blue Water Arena (Esbjerg)
Nature Energy Park (Odense)
Aalborg Portland Park (Aalborg)
MCH Arena (Herning)
Vejle Stadion (Vejle)
CASA Arena Horsens (Horsens)
Right to Dream Park (Farum)
Cepheus Park Randers (Randers)
Energi Viborg Arena (Viborg)
JYSK Park (Silkeborg)
Sydbank Park (Haderslev)
Kategori 2:
Gladsaxe Stadion (Gladsaxe)
Hvidovre Stadion (Hvidovre)
Valby Idrætspark (København)
Kategori 1 (med flere):
DS Arena (Hobro)
Lyngby Stadion (Kongens Lyngby)
Harboe Arena Slagelse (Slagelse)
Nord Energi Arena (Hjørring)
Næstved Stadion (Næstved)
CM Arena (Nykøbing Falster)
Autocentralen Park (Kolding)
Hancock Arena (Skive)
Sundby Idrætspark (København)
Roskilde Idrætspark (Roskilde)
Østerbro Stadion (København)
Capelli Sport Stadion (Køge)
Monjasa Park (Fredericia)
Helsingør Stadion (Helsingør)
Sparekassen Thy Arena (Thisted)
Tingbjerg Idrætspark (København).
For du er superliiiiiga – superligaens vindere
Superligaen har haft mange opgør mellem ærkerivaler og venskabshold. Og siden Brøndby løb med sejren i den allerførste sæson af superligaen i 1991, er der sket meget i forhold til mesterskabspladsen. Det er særligt FC København, der figurerer på mesterskabslisten. Her følger et tilbageblik på Danmarksmestrene siden starten i 1991.
2022/23: FC København
2021/22: FC København
2020/21: Brøndby IF
2019/20: FC Midtjylland
2018/19: FC København
2017/18: FC Midtjylland
2016/17: FC København
2015/16: FC København
2014/15: FC Midtjylland
2013/14: AaB
2012/13: FC København
2011/12: FC Nordsjælland
2010/11: FC København
2009/10: FC København
2008/09: FC København
2007/08: AaB
2006/07: FC København
2005/06: FC København
2004/05: Brøndby IF
2003/04: FC København
2002/03: FC København
2001/02: Brøndby IF
2000/01: FC København
1999/2000: Herfølge
1998/99: AaB
1997/98: Brøndby IF
1996/97: Brøndby IF
1995/96: Brøndby IF
1994/95: AaB
1993/94: Silkeborg IF
1992/93: FC København
1991/92: Lyngby
1991: Brøndby IF.
Superligaklubber
Læs her vores guides til de danske klubber. Bemærk at vi også har klubber med, som ikke længere er i Superligaen. Listen indeholder derfor både nuværende og tidligere Superligaklubber: