Silkeborg IF

Her kan du læse om fodboldklubben SIF. Læs bl.a. om historien bag Silkeborg IF, spillere, trænere, talentudvikling, fangrupperinger og stadion.

Silkeborg IF

Introduktion

Når man tænker superliga tænker mange næppe på Silkeborg som noget af det første. Klubben har haft sine op- og nedture i tidens løb, men det har så mange andre klubber jo også. Så hvad er det, der gør Silkeborg IF til dem, de er? Gennem årene er det blevet til både et dansk mesterskab, europæisk fodbold og pokalturneringer, og så er klubben en af de største talentfabrikker i dansk fodbold.

Men kender du til alt andet derudover, for eksempel klubbens historie, holdets bedrifter og vigtige profiler gennem tiden? Når du skal satse penge på fodbold, er det af afgørende betydning, at du har styr på dine fakta. Du er landet det rigtige sted, for her på siden kan du blive meget klogere på Silkeborg Idrætsforening, bedre kendt som SIF, og alt hvad der er relevant at vide om den evige underdog i dansk topfodbold.

Historien om klubben, der blev et tophold

For at forstå nutidens fodboldhold er det selvfølgelig vigtigt, at du forstår, hvor klubben kommer fra. Den midtjyske klub har, tro det eller ej, engang ligget helt i toppen af dansk fodbold. Inden der var noget, der hed superliga. Ja, endda inden der var noget, der hed SAS- Faxe Kondi- eller Coca Cola-ligaen, var første division den bedste række at spille i. Her kunne du i mange år finde SIF som en fast bestanddel af ligaen.

Historien starter dog helt tilbage i 1962, hvor det nyoprettede hold spiller sig op i tredje division og for alvor begynder at blande sig i snakken om elitefodbold. I 1966 rykker Silkeborg IF således op i landets næstbedste række, anden division, hvor der bliver spillet fodbold i mange år.

En skelsættende begivenhed

Tiden skrues nu frem til 1980’erne, hvor Silkeborg IF igen begynder at markere sig i dansk topfodbold. Det er efterhånden blevet en nødvendighed at have en forening, som i sandhed kan gøre sig gældende i den bedste liga, rent praktisk, og således bliver SIF Fodbold Support A/S grundlagt. Den kan i dag betegnes som grundstenen til det, vi kender som det moderne Silkeborg IF.

I 1987 har Silkeborg IF i et stykke tid været et hold med fart på, men dog stadig en fodboldklub, mange tvivler på. Det kommer derfor som en stor overraskelse, da holdet i denne sæson rykker op i landets bedste række, første division, og endda slår det massivt dominerende hold Brøndby IF 1-0. Et resultat, der står i skærende kontrast til en kommentators spydige kommentar om, at det vil være en overraskelse, hvis Silkeborg IF overhovedet får spillet sig til et hjørnespark. Vildt, ikke?

De gyldne 90’ere

Vi skruer endnu engang tiden lidt fremad – til holdets storhedstid i 1990’erne. Silkeborg IF er på dette tidspunkt under ledelse af svensk cheftræner Bo Johansson – en mand, som i øvrigt senere blev dansk landstræner. Johansson formår i 1994, efter en stærk sæson, at føre Silkeborg IF til sejr i superligaen, som det også dengang hed. Ligaen blev derefter til Coca-Cola Ligaen, Faxe Kondi Ligaen og SAS Ligaen, før navnet skulle vende tilbage igen.

Sejren var kærkommen, om end en overraskelse for mange, idet SIF kort forinden tabte 4-1 til FCK. Heldigvis for silkeborgenserne dummede de blåhvide københavnere sig i kampen mod OB, og med SIFs sejr på 2-0 over AaB var det danske mesterskab i hus.

I de følgende år lå Silkeborg IF i toppen af dansk fodbold, men nåede aldrig sejren igen. Således blev det i sæsonen 1994/95 kun til bronze og en sølvmedalje i 1998. Fremgangen havde dog stor betydning for holdets opbygning og fankultur, og som by voksede Silkeborg meget grundet succesen på fodboldbanen. Det vender vi dog tilbage til om et øjeblik.

En nedturs begyndelse

I 2001 så det igen lyst ud for klubben fra Midtjylland, da de kæmpede sig til en bronzemedalje og en pokalsejr. Opturen skulle dog markere begyndelsen på en nedtur, der aldrig helt blev vendt igen for Silkeborg IF. Et frasalg af flere store profiler betød nemlig, at Silkeborg endte på en skuffende ellevteplads i SAS-ligaen og dermed rykkede ned i første division – dog kun for en enkelt sæson.

De følgende sæsoner var mildest talt middelmådige, og således kunne SIF endnu engang rykke ned i første division efter 2006/7-sæsonen. Der var brug for markante ændringer i klubbens struktur, spillestil og mentalitet.

Det store sats

Således bliver kommunen og fodboldklubben Silkeborg IF i samarbejde enige om det største økonomiske sats i klubbens historie. SIF får en kapitaludvidelse på mellem 150 og 200 mio. kr., som blandt andet bestod i et opkøb af Papirfabrikken – et af byens største vartegn og en institution, der står byens befolkning nær. Med opkøbet koblede man altså to af byens store klenodier sammen og lagde for alvor i kakkelovnen til en stor fremtid for byens hold.

Det så da også lovende ud efter sæsonen 2008/9, hvor Silkeborg IF endelig sluttede i toppen af første division med en andenplads og dermed kunne se frem til en sæson i SAS Ligaen igen. I øvrigt blev Silkeborgs andethold mestre i Danmarksserien i denne sæson. Succesen ville umiddelbart ingen ende tage.

Men som Silkeborg IF efterhånden havde for vane, blev de efterfølgende sæsoner nogle middelmådige af slagsen. Her var holdet både oppe at snuse til toppen af superligaen, som den var kommet til at hedde, og nede at smage på en nedrykning. To sæsoner slutter begge med 43 point og en placering i midten af ligaen – på henholdsvis en femte- og ottendeplads. Profiler som Jesper Bech og Kaimar Saag bliver begge topscorere med syv mål hver i den ene sæson, mens Christian Holst – en dygtig landsholdsspiller fra Færøerne – overtager titlen som topscorer sæsonen efter med sine ti mål.

Nedturen tager fart

På dette tidspunkt er det altså ikke udelukkende dårlig fodbold, der bliver spillet i Silkeborg. SIF er ikke det bedste hold, men det er langtfra det værste. En skelsættende begivenhed sætter gang i en lavine af dårlige sæsoner og er for alvor med til at give Silkeborg IF det ry, som klubben har i dag.

Det sker, da den folkekære cheftræner og tidligere spiller på holdet Troels Bech skifter til OB efter 2011/12-sæsonen. Det sender Silkeborg IF ind i en tåge af uvished og et kaos af trænerudskiftninger over de næste par år. Således bliver Troels Bech erstattet af tidligere spiller Keld Bordinggaard på posten som cheftræner, som dog kun får lov til at sidde én sæson, før posten bliver overtaget af Viggo Jensen – en tidligere træner på holdet og på alle måder en midlertidig løsning. Det betyder atter forvirring på holdet, en dårlig sæson og en nedrykning til Silkeborg IF.

Viggo Jensen fyres og erstattes af endnu en tidligere spiller fra holdet, Jesper Sørensen, og et øjeblik ser det lyst ud for SIF, da et stærkt forår betyder oprykning til superligaen. Lyset bliver dog hurtigt erstattet af et mørke, da Silkeborg IF slutter den følgende sæson med kun to sejre og 14 point. Dermed en nedrykning og endnu en fyring på trænerbænken. Kim Poulsen træder i hans sted, men formår aldrig at få vendt skuden i Silkeborg og bliver således hurtigt fyret igen. Peter Sørensen bliver hentet ind og får den længste trænerperiode i lang tid i Silkeborg, men bliver fyret i sommeren 2018 på trods af en sæson, der sluttede på en førsteplads i første division.

I sommeren 2019 tiltræder klubbens spritnye cheftræner Kent Nielsen – et helt år efter, at Peter Sørensen fik sit afskedsbrev. I mellemtiden nåede klubben at have en midlertidig løsning i form af Michael Hansen. Nielsen kommer ind i klubben med store ambitioner, men også et realistisk perspektiv, og således er målet for sæsonen 2019/20 en ottendeplads i 3F Superliga.

Trænerstaben gennem tiden

Posten som cheftræner i Silkeborg IF har været omtumlet og i modvind i mange år. Det kan være forvirrende at læse om alle de udskiftninger, og således får du her et hurtigt overblik i punktform over de mange trænere, der har siddet på posten gennem tiden i Silkeborg IF, og som overraskende nok tæller både tidligere (landsholds)spillere såvel som udefrakommende profiler:

  • Viggo Jensen (dansk): 1987-1992
  • Bo Johansson (svensk): 1992-1994
  • Bo Nilsson (svensk): 1994
  • Frank Petersen (dansk): 1995
  • Preben Elkjær (dansk): 1995-1996
  • Sepp Piontek (tysk): 1997-1999
  • Benny Johansen (dansk): 1999-2001
  • Morten Bruun (dansk): 2001-2002
  • Viggo Jensen (dansk): 2002-2006
  • Peder Knudsen (dansk): 2006
  • Preben Lundbye (dansk): 2007
  • Peder Knudsen (dansk): 2007-2008
  • Troels Bech (dansk): 2008-2012
  • Keld Bordinggaard (dansk): 2012
  • Viggo Jensen (dansk): 2012-2013
  • Jesper Sørensen (dansk): 2013-2014
  • Kim Poulsen (dansk): 2014-2015
  • Peter Sørensen (dansk): 2015-2018
  • Michael Hansen (dansk): 2018-2019
  • Kent Nielsen (dansk): 2019-

Sponsorater

Uden de mange sponsoraftaler, klubben gennem årenes løb har fået i hus, ville holdet afgjort ikke være der, hvor de er i dag. Blandt klubbens sponsorere findes både privatpersoner og større virksomheder, som ønsker at støtte byens hold. Mest kendt er formentlig Maskot, som producerer arbejdstøj, og som har hovedsæde i byen, Jyske Bank – ligeledes med hovedsæde i byen – og JYSK.

Sidstnævnte har været af afgørende betydning for SIF. JYSK har i flere år været hovedsponsor for byens succesfulde håndboldhold BSV og har også stået bag deres hjemmebane JYSK Arena. Med udsigt til superligaen blev det besluttet, at Silkeborg IF naturligvis også skulle have et nyt stadion, som er superligaen værdigt. SIF kunne altså rykke ind på et spritnyt stadion i 2017 i en udsolgt kamp mod AGF – en kamp, som i øvrigt blev til en sejr til Silkeborg.

Stadionet er designet til at håndtere manglen på fans, som gør sig gældende for store dele af superligaens hold, og har således sæder i forskellige farver, så det ikke ser nært så tomt ud. Det kan virke komisk, men har faktisk en stor effekt på holdet. Derudover er stadionet designet til at distribuere lyden af både fans og musik ud til alle mand på en særdeles effektiv måde, hvilket giver en helt ny oplevelse.

Sponsoraterne er dog ikke kun gået til klubbens førstehold, men er i den grad også dryppet ned på klubbens talenthold. Holdet har fået helt nye træningsfaciliteter og et nyt mindre stadion, hvorpå alle U-kampene bliver spillet. SIF Talentpark, som det er kommet til at hedde, er komplet med helt nye bander, udskiftningsbokse, videotårn, måltavle og store sponsorskilte. Man kan derfor trygt sige, at der i Silkeborg IF er stort fokus på den yngre talentgruppe i byen.

Silkeborg IF i Europa

Som følge af de blandede sæsoner gennem tidens løb i klubben er det ikke blevet til mange kampe i de europæiske pokalturneringer for Silkeborg IF. Holdet har dog spillet flere af slagsen, men uden nogen stor succes. Sidste kamp var således i 2001/2-sæsonen i UEFA Cup, hvor det blev til et samlet nederlag mod Real Zaragoza på 1-5.

Man skal dog ikke kimse ad de kampe, der trods alt er blevet spillet. Silkeborg IF har således, ud over Real Zaragoza, prøvet kræfter med AS Roma, Dynamo Kiev, Sparta Prag og Spartak Moskva. Det betyder altså et møde med store spillere som Pavel Nedved, Cafu, Jan Koller, Sergei Rebrov og Francesco Totti. I tidens løb har SIF deltaget i fem europæiske cupturneringer, som du kan få et hurtigt overblik over her:

  • 1994: Champions League – samlet nederlag mod Dynamo Kiev på 1-3. Når ikke videre end gruppespillet.
  • 1995: UEFA Cup – samlet sejr mod Crusaders (Nordirland) 6-1. Herefter 2-2 mod Sparta Prag. Når ikke videre end gruppespillet.
  • 1996: UEFA Cup – 2-2 mod Segesta Sisak. Herefter nederlag mod Spartak Moskva på 3-5. Når ikke videre end gruppespillet.
  • 1998: UEFA Cup – samlet sejr over Mura Murska Sobota på 2-0. Herefter samlet nederlag mod AS Roma på 0-3. Når ikke videre end gruppespillet.
  • 2001: UEFA Cup – samlet nederlag mod Real Zaragoza på 1-5. Når ikke videre end gruppespillet.

Fangrupperinger i Silkeborg IF

SIF har siden 1998 haft en officiel fanklub, der for alvor kom skub i efter guldsæsonen i 1994 og de efterfølgende gode sæsoner. Fans strømmede til klubben, og det blev vurderet, at der var behov for en officiel og samlet forening, som man valgte at kalde SIFosis. Det var en fusion mellem de lidt mindre fanklubber Red Eyes, SIFanerne og Red Army. Det atypiske navn har hentet sin inspiration i Italien, hvor ordet tifosi beskriver en række tilhængere eller fans.

Selvom der er gang i Silkeborgs fans, hvad end de er på ude- eller hjemmebane, har formålet altid været at støtte Silkeborg IF i medgang og modgang, men aldrig ved fysiske kampe i sammenstød med andre fans. Gruppen tager skarpt afstand fra ulovlige romerlys og lignende opførsel på kampdagen, og også skældsord og hadefulde sange er der blevet taget afstand fra. Du vil derfor sjældent opleve denne fangruppering i andre aktiviteter end sang og klap.

SIFosis er efterhånden en stor organisation med egne kerneværdier, og vi kan derfor varmt anbefale, at du læser meget mere om dem lige her.

Et sats på de unge: SIF Talent

Silkeborg IF er ikke kun superligaklubben, men har et stort talenthold bag sig. Der er således stort fokus på de unge i de år, hvor fodbolden begynder at fylde rigtig meget. Som beskrevet ovenfor er klubbens sponsorater derfor heller ikke udelukkende rettet mod førsteholdet, men også andetholdet og i særdeleshed alle U-holdene, hvor fokusset ligger på den tekniske udvikling.

Silkeborg IF er derfor heller ikke et specielt gammelt hold, men derimod et af dansk topfodbolds yngste. Typisk er det foregået sådan i klubben, at spillerne får hele deres opvækst og tekniske læring i Silkeborg – og måske et par sæsoner på førsteholdet for derefter at blive solgt til større og bedre klubber. Det er ikke en optimal situation for den midtjyske klub, men ikke desto mindre noget, den i den grad kan være stolt af.

Blandt klubbens samarbejdspartnere finder vi både Silkeborg Efterskole, Silkeborg Fodbold College og Sølystskolens Talent Team. Sidstnævnte er et forholdsvist nyt projekt, som har til formål at kombinere en almindelig folkeskole med elitesport.

I teamet er mange af spillernes trænere også uddannet folkeskolelærere, og de ser derfor de samme ansigter på både skolebænken og fodboldbanen. Det gør en kæmpe forskel, i og med at spillerne bliver mødt med forståelse og retfærdighed – hvad end det betyder, at de skal presses mere eller mindre. Trænerne og lærerne har et tæt samarbejde og sørger for, at spillerne får det bedst mulige miljø at vokse op i som både spiller og person. Ud over selve indlæringen bliver spillerne også tilbudt frokost hver dag, som er tilberedt af en uddannet ernæringsekspert, hvorfor der bliver sørget for den helt rigtige kost til den slags elitesport. Timerne er også tilpasset, så der flere gange om ugen er plads til morgentræning. Spillerne kan således møde senere i skole, så hverdagen hænger sammen for dem.

Med klubbens egne ord er denne kobling mellem uddannelse og elitesport netop et af de vigtigste ben i SIFs talentstruktur. Det er det, fordi det netop er så vigtigt, at alt spiller – bogstaveligt og billedligt talt – i de afgørende år af spillerens liv. Fokusset går helt ned til U14, hvor træningsmængden begynder at stige, og hvor spilleren for alvor skal afgøre, om vedkommende vil spille fodbold på et seriøst plan.

Fra U14 og opefter stiger træningsmængden og seriøsiteten støt, og derfor er det også af afgørende betydning for klubbens fremtidige succes, at de har indgået et samarbejde med byens efterskole og Silkeborg Fodbold College. Sidstnævnte er en løsning til de spillere, der er begyndt på en ungdomsuddannelse. Her er der plads til, at spillerne kan bo på samme måde, som man kender det fra USA, og på denne måde kan trænerne og personalet i samarbejde holde øje med, hvordan spillerne sover og spiser.

Der er altså fokus på, at de rammer, som spillerne er en del af i løbet af deres ungdomsår, hvor træningen bliver hårdere, sætter et positivt præg på deres personlige udvikling. Med klubbens egne ord er der fokus på, at spillerne præsterer med overskud, format og vilje.

Talentfabrikken Silkeborg IF

SIF Talent har objektivt set været en stor succes, siden man begyndte for snart ti år siden. Måske kender du navne som Kasper Dolberg, Asger Sørensen, Jens Martin Gammelby eller Robert Skov. Alle fire startede i sin tid på Talent Team i syvende klasse og kombinerede deres træning med folkeskolen. Senere fik de alle stor succes både i Danmark og i udlandet.

Efter et par sæsoner på førsteholdet i Silkeborg IF blev Kasper Dolberg solgt til Ajax Amsterdam, hvor han hurtigt markerede sig og blev en af Europas bedste fodboldspillere og topscorer på det hollandske tophold. Han blev hurtigt et velkendt navn i de danske hjem, og senest er Dolberg blevet solgt til OGC Nice, hvor karrieren fortsætter. I samtlige år har Dolberg spillet på det danske landshold, og allerede i 2016 blev han udtaget til A-landsholdet.

Samme historie kan fortælles om Robert Skov, som blev solgt til FC København, hvor han ligeledes hurtigt markerede sig og blev topscorer i superligaen. Skov har ligesom Dolberg også spillet på det danske landshold af flere omgange, og det har da også betydet, at Robert Skov nu spiller i den tyske Bundesliga for TSG Hoffenheim.

Det gælder naturligvis også for de to sidste eksempler, som alle har været gennem en lignende udvikling. I deres fodspor er der trådt mange andre siden, og det er derfor et faktum, at Silkeborg IF har et talentprogram, der har været i topform i mange år. Nogle personer har derfor valgt at kalde Silkeborg IF for talentfabrikken, fordi klubben netop producerer topspillere og derefter sælger dem videre. Det er en ærgerlig udvikling i forhold til erfaringsniveauet på holdet, men samtidig en indtægt, som en økonomisk trængt klub ikke kan gå glip af. Silkeborg IF er bare ikke der, hvor de kan følge med storklubber som Brøndby, FC Midtjylland og København på den økonomiske front, og før denne problemstilling bliver løst, er der lang vej til toppen.

Heldigvis er reglerne sådan, at et storkøb som salget af Robert Skov til Hoffenheim (75 mio. kr. – i øvrigt et salg, du kan læse mere om her gavner Silkeborg IF. Et videresalgsklausul på ti procent betyder nemlig, at SIF får andel i de penge, Skov er blevet solgt for, hvilket naturligvis også gælder for andre store handler. Det er en genistreg i kontrakterne og noget, der gør, at Silkeborg måske igen en dag kan markere sig i toppen af dansk fodbold.

Tidligere spillere i Silkeborg IF

Man kan altså roligt sige, at talenterne i Silkeborg ikke fejler noget, om end de har svært ved at blive i klubben. Men hvem har egentlig ellers været at finde på holdet gennem tiden? Det kan være svært at følge med i, og derfor får du et hurtigt overblik lige her:

  • Morten Bruun (også kaldet Mr. Silkeborg): 1988-2001
    • 54 kampe | 35 mål | 11 kampe for det danske landshold
  • Henrik ”Tømrer” Pedersen: 1995-2001 / 2002 / 2008-2012
    • 217 kampe | 95 mål | 3 kampe for det danske landshold
  • Michael Hansen: 1991-1996 / 2006-2007
    • 215 kampe | 39 mål | 16 kampe for det danske U21-landshold
  • Jakob Kjeldbjerg: 1991-1993
    • 73 kampe | 11 mål | 14 kampe for det danske landshold
  • Jacob Laursen: 1992-1996
    • 125 kampe | 8 mål | 25 kampe for det danske landshold
  • Martin Laursen: 1995-1998
    • 35 kampe | 1 mål | 53 kampe for det danske landshold
  • Søren Frederiksen: 1994-1995
    • 12 kampe | 2 mål | 6 kampe for det danske landshold
  • Thomas Røll: 1996-2001 / 2005
    • 163 kampe | 12 mål | 8 kampe for det danske landshold
  • Bora Zivkovic: 1994-2002
    • 231 kampe | 18 mål |
  • Peter Kjær: 1993-2001
    • 291 kampe | 0 mål | 4 kampe for det danske landshold
  • Keld Bordinggaard: 1992-1997
    • 143 kampe | 20 mål |
  • Troels Bech: 1988-1994
    • 177 kampe | 0 mål |
  • Rajko Lekic: 2003-2004 / 2008 / 2009-2011
    • 128 kampe | 89 mål | 1 kamp for det danske landshold
  • Robert Skov: 2012-2017
    • 106 kampe | 28 mål | 1 kamp for det danske landshold
  • Jens Martin Gammelby: 2014-2018
    • 81 kampe | 7 mål | 1 kamp for det danske U21-landshold
  • Nicolaj Agger: 2014-2017
    • 25 kampe | 6 mål | 10 kampe for det danske U21-landshold
  • Kasper Dolberg: 2015
    • 3 kampe | 0 mål | 13 kampe for det danske landshold.

Nuværende trup

Som beskrevet ovenfor består truppen hovedsagligt af unge spillere, som er ved at finde sig selv og deres karriere. Spillerne er anført i listen herunder og står med nummer, position og naturligvis navn. Positioneringen er forkortet med henholdsvis MM (målmand), FO (forsvar), MI (midtbane), og AN (angriber). Listen er senest opdateret d. 24 juni 2019.

  • #1 | MM | Oscar Hedvall
  • #ukendt | MM | Rafael Romo
  • #4 | FO | Simon Jakobsen
  • #5 | FO | Svenn Crone
  • #6 | FO | Frederik Møller
  • #7 | MI | Jeppe Okkels
  • #8 | MI | Andreas Heimer Hansen
  • #9 | AN | Shkodran Maholli
  • #10 | MI | Magnus Mattsson
  • #11 | AN | Emil Holten
  • #14 | FO | Dennis Flinta
  • #15 | FO | Gustav Dahl
  • #17 | MI | Mads Kaalund
  • #18 | MI | Pelle Mattsson
  • #20 | MI | Marc Rochester
  • #21 | MI | Mads Emil Madsen
  • #22 | MI | Valance Nambishi
  • #24 | FO | Jeppe Geertsen
  • #25 | FO | Anders Hagelskjær
  • #26 | MI | Rasmus Carstensen
  • #27 | MI | Sebastian Jørgensen
  • #28 | AN | Oliver Haurits
  • #29 | AN | Ronnie Schwartz
  • #32 | FO | Frederik Alves Ibsen.

Andre klubber

Læs her mere om Superligaen.

Læs her vores guides til andre danske klubber:

×

komogvind