Læs om Champions Leagues historie, om trofæet, hvordan klubber kan kvalificere sig til Champions League, selve turneringens struktur, samt om metrene igennem tiden.
Historien bag UEFA Champions League
UEFA Champions League (går også under navnet UCL) er en fodboldturnering for europæiske topklubber, der arrangeres årligt af UEFA (Union of European Football Associations). Her konkurrerer 32 hold om trofæet og mesterskabstitlen. Målet med turneringen er at finde frem til den bedste fodboldklub i Europa, hvorfor det er en af verdens mest prestigefyldte fodboldturneringer. Måske dén mest prestigefyldte.
Grundstenene til UEFA Champions League blev lagt i 1955, hvor turneringen gik under navnet European Champions Clubs’ Cup. Også kaldet European Cup i folkemunde. Denne turnering anses som værende forgængeren til den turnering, vi kender i dag. I 1992 omdøbte man turneringen til det nuværende – og mere mundrette – navn: Champions League.
Siden turneringens spæde start er der sket mange nye tiltag og omrokeringer i dens format. I begyndelsen var den en ren og skær knock-out-turnering, der bestod af fire runder: første runde, kvartfinale, semifinale og finale. Og på daværende tidspunkt var det kun vinderne af de nationale ligaer, der måtte deltage i turneringen.
Den første turnering
16 hold deltog i den første turnering. Disse hold var: Milan (Italien), Anderlecht (Belgien), Djurgården (Sverige), Gwardia Warszawa (Polen), Hibernian (Scotland), Partisan (Yugoslavien), PSV Eindhoven (Holland), Rapid Wien (Østrig), Real Madrid (Spanien), Rot-Weiss Essen (Vesttyskland), Saarbrücken (Saarland), Servette (Schweiz), Sporting CP (Portugal), Stade de Reims (Frankrig), Vörös Lobogó (Ungarn). Foruden disse 15 hold blev der også kastet lidt dansk fodboldstjernestøv på turneringen. For Danmarks helt egne ‘de hviee’ deltog. Nemlig AGF fra Aarhus.
Fløjtet til den første europæiske Cup-turnering lød den 4. september 1955. Kampen endte uafgjort mellem Sporting CP og Partizan, der begge scorede tre mål. Finalen blev derimod et opgør mellem Stade de Reims og Real Madrid. Det var spanierne, der løb med sejren. 4-3 blev resultatet i sidste ende.
I 1960 valgte man at forøge turneringen med yderligere 16 hold, så der nu var 32 hold, der skulle konkurrere om at blive kåret som mesterskabsvindere. Med tilføjelsen af de 16 hold udvidede man turneringen med endnu en knock-out-runde. Men resten af formatet forblev det samme.
Nye vinde i UEFA Champions League
Den første udgave af Champions League, under det ‘rigtige navn’, i sæsonen 1992/93 havde 32 hold. Et tal, der blot er steget siden. I den nye turneringsform erstattede man den første runde med et gruppespil. Det betød, at de 32 hold blev delt i otte grupper á fire hold, og at hvert hold spillede mod de andre tre holdt i dobbelte ude- og hjemme-kampe. Nr. 1 og nr. 2 i gruppen gik derefter videre til ’Round of 16’, hvor de igen ville falde tilbage til det gamle system med knock-out-kampe. Derefter bød turneringen på kvartfinaler, semifinaler og den endelige finale.
I sæsonen 1997/98 kom der yderligere ændringer i Champions League-formatet. Og endnu en gang tilføjede man flere hold til puljen. Det betød, at yderligere 24 hold deltog. En fase med gruppespil, der inkluderede 6 grupper, blev efterfulgt af en knock-out-fase i tre trin.
I 1999/2000 måtte man endnu en gang frem med lommeregneren, så man kunne indlemme flere hold i turneringen. Denne gang blev yderligere 32 hold inkluderet. Herefter blev holdene delt i otte grupper, hvilket blev efterfulgt af det andet gruppespil og endelig en knock-out fase.
Formatet med 2 gruppespil blev dog trukket tilbage i 2014/15-sæsonen, og man indførte i stedet den tidligere ‘Round of 16’-fase. En knock-out-fase, der er lig det, vi kender fra UEFA Europa League.
UEFA Champions League trofæet
Hvert år modtager vinderen af UEFA Champions League turneringstrofæet. Trofæet kaldes ’European Champion Clubs’ Cup’, der var Champions Leagues oprindelige navn inden ændringen i 1992. Trofæet har haft samme design siden 1967, hvor det blev skabt af guldsmeden Jörg Stadelmann i Bern. Det tog ham intet mindre end 340 timer at færdiggøre trofæet. Og Celtic var den første klub, der vandt trofæet.
Trofæet er udført i sølv og måler 73,5 cm i højden og vejer 7,5 kg. Det kendes også på sine håndtag, som folk spøgefuldt kalder dens ’store ører’. Et øgenavn, der ofte bliver brugt, når trofæet omtales.
Frem til 2009 var trofæet en såkaldt vandrepokal, som de vindende klubber måtte have i deres varetægt, mens de var regerende mestre. Men siden 2009 er dette originale sportsklenodie forblevet i UEFA’s varetægt.
Indtil 1967 havde man haft et andet trofæ. Men dette trofæ blev givet til Real Madrid i 1966, hvor de var regerende mestre. Det blevet givet som et tegn på anerkendelse af deres storhed. De havde på daværende tidspunkt nemlig opnået seks titler i den prestigefyldte turnering. Et tal, der blot er steget siden da. Faktisk er Real Madrid rekordindehavere af Champions League-sejre, da de har vundet turneringen hele 13 gange. Dette originale trofæ blev doneret af den franske sportsavis L’Équipe og kostede 10.000 schweiziske franc.
Hvis et hold vinder Champions League tre år i træk eller fem gange samlet, erhverver de sig retten til at modtage en kopi af trofæet i fuld størrelse. Derudover opnår de retten til permanent at bære et lille emblem på deres sportsdragter, der viser, at deres hold har vundet gentagende sejre i Champions League.
Fra 2012/13-sæsonen har sejrherrerne i Champions League desuden modtaget 40 guldmedaljer, mens andenpladserne har fået 40 sølvmedaljer. Et vindende hold modtager også en kopi af trofæet. Dette trofæ er dog mindre, nemlig fire femtedele af originalens størrelse.
Hvor kan jeg se kampe fra UEFA Champions League?
Det er nok de færreste, der ikke ønsker at følge med i Champions League-kampene på TV og heppe deres favorithold til sejren hjemme fra sofaen.
I Danmark er det Viasat, der har erhvervet sig TV-rettighederne til Champions League. Så det er en af disse kanaler, du fluks skal zappe over på, hvis du ønsker at følge turneringen. Viasat sender kampe på følgende kanaler: TV3 Sport, TV3 Max og TV3+.
Har du ikke disse kanaler i din TV-pakke, så er der andre veje at gå, hvis du ikke vil misse Champions League-kampene. Eksempelvis kan du købe et abonnement til Viaplay Sport. Så slipper du for alle de overflødige udenomskanaler og kan nøjes med at dykke ned i sportsprogrammerne. På den måde kan du streame alle kampene, og du behøver ikke være lænket til din sofa. Du kan bare tage kampen med dig.
Hvordan kvalificerer klubberne sig til UEFA Champions League?
Hvorvidt en klub kvalificerer sig til UEFA Champions League afhænger af dens UEFA-koefficienter (UEFA Associations’ Club Coefficient Rankings). Denne rangering baseres på den nationale forenings resultater (i dansk optik DBU) i løbet af de fem foregående sæsoner af både UEFA Champions League og UEFA Europa League. Jo højere en forenings koefficient er, desto flere hold kan repræsentere foreningen i Champions League. En højere koefficient betyder også, at holdene skal konkurrere i færre kvalifikationsrunder.
Siden 2009/10-sæsonen har det været muligt for et hold, der ikke er berettiget til den direkte adgang til Champions League, at kvalificere sig til turneringen ad to andre retninger. Den første retning kaldes ’Champion Route’ og er forbeholdt hold, der har vundet titler i deres nationale ligaer. Den anden er ’League Route’, som er for de hold, der ikke vandt deres nationale ligaer. Deres placering skal være mellem anden- og fjerdepladsen i den nationale liga.
Holdene bliver inddelt i hver deres retning, hvilket sker med udgangspunkt i holdenes resultater i forrige sæson samt deres rangering på UEFA’s koefficientliste. Fem hold fra hver af disse alternative ’ruter’ til Champions League får lov at deltage i turneringen og opnår en plads i gruppespillet.
Disse 10 hold fra ’Champions Route’ og ’League Route’ skal stå side om side med de 22 hold, der automatisk kvalificerede sig til Champions League. Deres direkte kvalificering kan skyldes flere faktorer. Blandt andet om de er den forsvarende Champions League-mester, den forsvarende Europa League-mester eller har opnået kvalifikation gennem deres respektive nationale ligaer.
De 12 højst rangerende foreninger i forhold til UEFA’s koefficienter er garanteret mindst én plads i turneringen. Men jo højere en forenings koefficient er, jo større chancer er der for at opnå endnu flere pladser. Det er også disse forhold, der afgør, hvilken pulje de respektive hold placeres i.
Vil du læse mere om den inddeling? Så læs videre.
Den indledende kvalifikationsrunde
Den indledende kvalifikationsrunde til Champions League består af fire hold. Disse fire hold er nationale mestre, der rangerer på placeringerne nr. 53 til nr. 55 på UEFA’s koefficientliste. Holdene spiller en liga i miniputformat, og vinderen går videre til første kvalifikationsrunde i Champions League. De resterende tre hold fortsætter deres færd i UEFA’s lillesøster-liga, Europa League. Her skal de spille i anden kvalifikationsrunde under ’Champions Route’.
1. kvalifikationsrunde
Den første kvalifikationsrunde i Champions League består af 32 hold. Disse indbefatter vinderen af den indledende kvalifikationsrunde. Derudover indgår yderligere 31 hold. Disse består af vindere fra nationale ligaer (Liechenstein er undtaget), der rangerer fra nr. 20 til nr. 51 på UEFA’s koefficientliste.
De 32 hold indgår i knock-out-kampe, der foregår på henholdsvis ude- og hjemmebane. De 16 vindere af disse kampe går videre til den anden kvalifikationsrunde, men de 16 eliminerede hold går videre til Europa Leagues anden kvalifikationsrunde via ’Champion Route’.
2. kvalifikationsrunde
UEFA Champions Leagues anden kvalifikationsrunde indbefatter 20 hold. Disse hold deles i to forskellige retninger, der kaldes henholdsvis ’Champions Route’ og ’League Route’.
2. kvalifikationsrunde – Champions Route
Den anden kvalifikationsrunde ’Champions Route’ består af 20 hold. 16 af disse hold er de 16 vindere fra første kvalifikationsrunde. De resterende fire hold er nationale ligamestre, der er placeret som nr. 16 til 19 I UEFA’s koefficientliste.
Holdene skal spille knock-out-kampe (en udekamp og en hjemmekamp), og de 10 vindere går videre til tredje kvalifikationsrunde i UEFA Champions League. De 10 eliminerede hold går videre til tredje kvalifikationsrunde i UEFA Europa League.
2. kvalifikationsrunde – League Route
Champions Leagues anden kvalifikationsrunde ’League Route’ består af fire hold. Disse hold er rangeret mellem nr. 12-15 i forhold til UEFA’s koefficientliste. Alle holdene har desuden vundet andenpladser i deres nationale ligaer.
Holdene skal spille knock-out-kampe. Det betyder, at de skal spille en kamp ude og en kamp hjemme. De to vindere går videre til den tredje kvalifikationsrunde ’League Route’ i Champions League. De to eliminerede hold fortsætter i UEFA Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde, hvor de går ad ’League Route’.
3. kvalifikationsrunde – Champions Route
Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde ’Champions route’ består af 12 hold. Dette inkluderer de 10 vindere fra den anden kvalifikationsrunde. Derudover indgår to hold, der er mestrer i nationale ligaer, og som er rangeret som nr. 14 og 15 i forhold til UEFA’s koefficientliste.
De 12 hold spiller knock-out-kampe på henholdsvis ude- og hjemmebane. De seks vindere går videre til playoff-kvalifikationsrunden ’Champions Route’, hvorimod de seks tabende hold går videre til søsterligaen, UEFA Europa League, hvor de skal spille i playoff-kvalifikationsrunden ’Champions Route’.
3. kvalifikationsrunde – League Route
Den tredje kvalifikationsrunde i Champions League ’League Route’ består af otte hold. Dette indbefatter de to vindere fra den anden kvalifikationsrunde. Derudover indgår seks hold, der har vundet henholdsvis anden- og tredjepladser i deres nationale ligaer, og som er rangeret fra 7. til 11. på UEFA’s koefficientliste.
Hvilke fire hold, der skal gå videre til playoff-kvalifikationsrunden ’League Route’, afgøres af knock-out-kampe, hvor der spilles en kamp ude og en kamp hjemme. De fire eliminerede hold fortsætter i stedet deres færd i UEFA Europa League, hvor de skal indgå i gruppespillet.
Playoff-kvalifikationsrunden – Champions Route
Champions Leagues playoff-kvalifikationsrunde ’Champions route’ består af otte hold. Det er de seks vindere fra den tredje kvalifikationsrunde ’Champions Route’. Derudover indgår to hold, der har vundet mesterskabstitler i deres nationale ligaer, og som rangerer nr. 12 og 13 i forhold til UEFA’s koefficientliste.
Holdene spiller knock-out-kampe på ude- og hjemmebane. De fire vindere kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League, mens de fire tabere går videre til gruppespillet i UEFA Europa League.
Playoff-kvalifikationsrunden – League Route
Playoff-kvalifikationsrunden ’League Route’ består af fire hold, der vandt den tredje kvalifikationsrunde ’League Route’. Disse hold skal spille knock-out-kampe mod hinanden, hvilket skal ske på ude- og hjemmebane. De to vindere kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League. De to tabende hold går videre til gruppespillet i Europa League i stedet.
UEFA Champions League – Gruppespillet ’Round of 32’
Gruppespillet (også kaldet ’Round of 32’) i UEFA Champions League består af 32 hold, der er opdelt i otte grupper af fire hold.
De 32 hold i gruppespillets ’Round of 32’ er:
- De regerende vindere af Champions League fra den foregående sæson
- Vinderen af Europa League fra forrige sæson
- Ti nationale ligavindere, der er rangeret som nr. 1-10 i forhold til UEFA’s koefficientliste.
- Seks andenpladser fra nationale ligaer, der rangerer 1.-6. i forhold til UEFA’s koefficientliste.
- Fire tredjeplader fra nationale ligaer, der rangerer 1.-4. i forhold til UEFA’s koefficientliste.
- Fire fjerdepladser fra nationale ligaer, der rangerer 1.-4. i forhold til UEFA’s koefficientliste.
- Seks vindere fra playoff-kvalifikationsrunderne (fire fra ’Champions Route’ og to fra ’League
Route’)
De 32 udvalgte hold inddeles i fire forskellige puljer (eller seedningsgrupper), der rangerer, hvor gode holdene er i forhold til hinanden. Dette forhold afgøres ud fra UEFA’s koefficientliste og holdenes resultater. Det er dog skruet sådan sammen, at hold tilhørende samme forening ikke kan trækkes mod hinanden.
Derefter foretages en lodtrækning mellem de forskellige puljer. Der trækkes et hold fra hver pulje, indtil der er dannet otte grupper på hver fire hold.
De fire seedningsgrupper i gruppespillet i Champions League:
Pulje 1
Indeholder Champions League-titelindehavere, Europa League-titelindehavere samt de seks foreninger, hvis nationale mestre har den bedste placering i forhold til UEFA-koefficienterne.
Hvis en titelindehaver af enten Champions League eller Europa League også er blandt de seks bedste nationale mestre, går pladsen i pulje et videre til nr. syv eller otte på UEFA’s koefficientliste for nationale vindere.
Pulje 2, 3 og 4
De resterende hold placeres i pulje to, tre og fire. Deres placering i puljerne baseres på deres UEFA-koefficienter i den foregående sæson.
Hvad hvis kampene ender uafgjort i gruppespillet?
Når holdene spiller kampe, tildeles der tre point for sejt, et point for uafgjort og nul point for et nederlag. Men der er naturligvis en risiko for, at to eller flere hold opnår samme placering. I så fald træder de såkaldte ’tie breaking’-kriterier i kraft. Det er ofte blandt de første fire kriterier, at vinderne findes. Men hvis det er umuligt at komme frem til et resultat, så gælder kriterierne fem til 11 – i prioriteret rækkefølge.
’Tie breaking’-kriterierne:
- Højere antal point opnået i gruppekampene spillet blandt de pågældende hold.
- Overlegen difference i mål fra gruppekampene spillet blandt de pågældende hold.
- Højere antal scorede mål i gruppekampene spillet blandt de pågældende hold.
- Højere antal mål scoret på udebane i gruppekampene spillet blandt de pågældende hold.
- Overlegen målforskel i alle gruppekampe.
- Højere antal mål scoret i alle gruppekampe.
- Højere antal scorede ude-mål i alle gruppekampe.
- Højere antal sejre i alle gruppekampe.
- Større antal sejre på udebane i alle gruppekampe.
- Færre disciplinære point modtaget i alle gruppekampe (rødt kort = tre point, gult kort = et point,
to gange gult kort og udvisning = tre point)
- Højere placering i forhold til UEFA’s koefficientliste.
Gruppespillets otte grupper
Hver gruppe består af fire hold. Disse fire hold møder alle hinanden i en kamp på udebane og en kamp på hjemmebane. Hvert hold skal altså spille seks kampe. Der tildeles som nævnt tre point for en sejr, et point for uafgjort og nul point for et nederlag.
Hvis kampene ender med samme antal mål, træder først og fremmest reglen om ’ude-mål’ i kraft. Det vil sige, at mål, der er scoret på udebane, tæller højere end mål scoret på hjemmebane. Hvis der ikke kan findes en klar vinder ud fra dette princip, må man finde kandidaterne ved hjælp af ’Tie breaking’-kriterierne, der er uddybet ovenfor.
Nr. et og nr. to i alle grupper går videre til næste runde, der er ’Round of 16’. Det hold, der bliver nr. tre i gruppen, går derimod videre til UEFA Europa League-turneringen. Taberne i gruppen må dog nøjes med nul og niks. De er nemlig ude af både Champions League og Europa League.
Gruppespillet ’Round of 16’
UEFA Champions League ’Round of 16’ består af 16 hold. Disse hold er nr. et og nr. to fra gruppespillet ’Round of 32’.
Vinderne matches op med andenpladserne, og de spiller knock-out-kampe. En kamp ude og en kamp hjemme. De fire vindere, der står tilbage med sammenlagt flest point, får lov at gå videre til kvartfinalerne.
UEFA Champions League-kvartfinalerne
Kvartfinalerne i Champions League udgøres af otte hold, der er vinderne fra ’Round of 16’. I kvartfinalerne skeler man ikke længere til seedning og koefficientliste. Alle holdene placeres i én pulje og matches udelukkende ved hjælp af lodtrækning.
Holdene skal spille knock-out-kampe ude og hjemme. De fire vindere af kvartfinalerne får lov at gå videre i turneringen, hvor de skal spille semifinaler.
UEFA Champions League-semifinalerne
De fire hold, der har vundet kvartfinalerne, indgår i semifinalerne. Igen tages der ikke hensyn til holdenes seedning. De placeres alle i én pulje, hvorfra der trækkes lod.
De fire hold skal spille knock-out-kampe imod hinanden på ude- og hjemmebane, og vinderne af disse kampe får lov at fortsætte videre til finalen, hvor de skal spille om mesterskabstrofæet.
UEFA Champions League-finalen
I Champions League-finalen spiller de to vindere fra semifinalerne over for hinanden. Kampen spilles på en såkaldt neutral bane, hvor ingen af holdene kan nyde godt af at have hjemmebanefordel.
Hvis kampen ikke kan afgøres inden for den ordinære spilletid á 2 x 45 minutter, skal holdene ud i forlænget spilletid. Det betyder, at holdene skal spille to ekstra halvlege á 15 minutter.
Er det stadig ikke muligt at nå frem til en vinder efter den forlængede spilletid, skal holdene ud i en straffesparkskonkurrence. Hvert hold skiftes til at sparke mod det modsatte holds målmand, der er den eneste, der forsvarer målet. Spillere må kun sparke én gang. Det vil sige, at det hver gang er en ny spiller, der skal tage et straffespark. Hvert hold sparker i alt fem gange mod mål.
Ender straffesparkskonkurrencen uafgjort, fortsætter spillet i en ’sudden-death’-afgørelse. Det betyder, at hvert hold må sparke én gang mod mål, indtil en spiller misser målet. Hvis det andet hold derimod scorer i deres omgang, er det dét hold, der vinder Champions League-trofæet og bliver kåret som de nye mestre.
Hvilke hold har vundet UEFA Champions League?
Der findes flere hold, der har opnået at vinde UEFA Champions League-trofæet mere end én gang. Men navnlig ét hold har hevet sejren hjem adskillige gange, siden turneringens begyndelse i 1955. Og vi må jo bare indrømme, at herrerne fra den spanske klub Real Madrid er svære at slå.
Vindere af UEFA Champions League:
- Real Madrid. Har vundet 13 titler i alt i årene 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1966, 1998, 2000, 2002, 2014, 2016, 2017 og 2018
- AC Milan. Har vundet syv titler i alt i årene 1963, 1969, 1989, 1990, 1994, 2003 og 2007
- Bayern München. Har vundet fem titler i alt i årene 1974, 1975, 1976, 2001 og 2013
- Har vundet fem titler i alt i årene 1977, 1978, 1981, 1984 og 2005
- Har vundet fem titler i alt i årene 1992, 2006, 2009, 2011 og 2015
- Har vundet fire titler i årene 1971, 1972, 1973 og 1995
- Inter Milan. Har vundet tre titler i årene 1964, 1965 og 2010
- Manchester United. Har vundet tre titler i årene 1968, 1999 og 2008
- Har vundet to titler i henholdsvis 1961 og 1962
- Nottingham Forest. Har vundet to titler i henholdsvis 1979 og 1980
- Har vundet to titler i henholdsvis 1985 og 1996
- FC Har vundet to titler i henholdsvis 1987 og 2004
- Har vundet en titel i 1967
- Har vundet en titel i 1970
- Aston Villa. Har vundet en titel i 1982
- Har vundet en titel i 1983
- Steaua Bucuresti. Har vundet en titel i 1986
- PSV Eindhoven. Har vundet en titel i 1988
- Red Star Belgrade. Har vundet en titel i 1991
- Har vundet en titel i 1993
- Borussia Dortmund. Har vundet en titel i 1997
- Har vundet en titel i 2012
UEFA Champions Leagues officielle hymne
Selvom bandet Queens formidable sang ”We are the Champions” formentlig har patent på at blive spillet til alle sportsbegivenheder, så har UEFA Champions League faktisk deres egen officielle hymne. Og titlen er meget sigende ’Champions League’. Hymnen stammer tilbage fra 1992, hvor den engelske komponist Tony Britten skrev den. Den er baseret på George Frideric Händels værk ’Zadok the Priest’. Et værk, der blev komponeret i forbindelse med kroningen af Kong George II i 1727.
Hymnen bliver spillet rundt omkring på stadionerne, inden hver Champions League-kamp spilles. Derudover spilles den i begyndelsen og slutningen af de transmitterede kampe på TV. Hymnen indeholder en lille reference til turneringens tre officielle sprog. For på sangens højdepunkt er det kutyme at skrige med fra tribunerne: ”Die Meister! Die Besten! Les grandes équipes! The champions!”. Og heldigvis kommer dette flersproglige refræn mere end en gang, hvis man ikke kan få nok af at skråle sin fodboldiver ud.