Her kan du læse om fodboldklubben SønderjyskE. Læs bl.a. om historien bag SønderjyskE, supplerende sportsgrene, spillere og trænere, samt stadion.
Introduktion
SønderjyskE er forkortelsen for Sønderjysk Elitesport A/S, der står for at drive og markedsføre elitesporten inden for flere forskellige sportsgrene i Sønderjylland.
Sønderjysk Elitesport A/S så dagens lys 1. januar 2004 og omfatter i dag:
- SønderjyskE Fodbold A/S med hjemmebane i Haderslev
- SønderjyskE Ishockey A/S med hjemmebane i Vojens
- SønderjyskE Herrehåndbold A/S med hjemmebane i Sønderborg
- SønderjyskE Damehåndbold A/S med hjemmebane i Aabenraa
Alle fire klubber spiller i samme farver og har samme klublogo.
I fælleskab skal Sønderjylland styrkes
Sønderjysk Elitesport blev grundlagt som et projekt, der havde til formål at forene erhvervslivet og elitesporten, så disse i fællesskab kunne arbejde for at skabe et styrket Sønderjylland. Tanken er at udbrede kendskabet til Sønderjylland og gøre denne landsdel mere anerkendt i den nationale optik. Dette skal gøres via en stræben mod en forbedring inden for erhvervslivet, kultur, uddannelse og naturligvis sporten.
SønderjyskE skal blive et sportsligt brand for Sønderjylland, der på sigt har følgende mål:
- Sætte Sønderjylland på det danske og internationale landkort
- Skabe et optimalt samarbejde imellem sport og erhverv til glæde for hele Sønderjylland
- Opnå og fastholde top 5-placeringer i de bedste ligaer (fodbold, håndbold, ishockey)
- Skabe de bedste lokale klubber og fremme talentudviklingen i landsdelen
- Udvikle sig til en topprofessionel elitesportsorganisation
- Skabe udvikling og være nytænkende inden for erhvervs- og eventkoncepter
- Få den professionelle sport og foreningslivet til at arbejde komplet sammen
Men i dette indslag kigger vi naturligvis kun nærmere på Sønderjysk Elitesports Superligahold SønderjyskE Fodbold.
Historie
SønderjyskE Fodbold startede sin tilværelse som klub i 1906 under navnet Haderslev FK, og den var sågar placeret i Tyskland som et resultat af krigen i 1864. Klubben bestod på daværende tidspunkt af en blanding af danskere og tyskere, og de tyske medlemmer forsøgte uden held at gennemtvinge en navneforandring til Haderslebener Fussball Club. Noget, det danske flertal fik forhindret.
Men ellers gik det stødt fremad i Haderslev FK, der blev Sønderjyllandsmester i 1908 – efter en sæson som ubesejret. Dog lykkedes det ikke klubben at få sin egen boldbane før 1930. Blot et år før klubbens 25-års jubilæum, som der blev fejret i 1931. Endelig i 1934 fik Haderslev FK så langt om længe sit første stadion, der kostede 60.000 kroner, og det var utvivlsomt det mest moderne og bedste af sin slags i landsdelen Sønderjylland.
Den lange vej igennem Divisionerne
I 1958 lykkedes det for Haderslev FK at rykke op i datidens svar på Jyllandsserien, 4. Division, og her spillede klubben en række år. Herfra rykkede det sønderjyske fodboldhold så i 1965 op i Danmarksserien, der dengang hed 3. Division.
Klubben fik etableret sig godt og grundigt i 3. Division, og det var først i 1992, at Haderslev FK blev til en divisionsklub i moderne forstand, da klubben rykkede op i 2. Division. Her blev klubben dog kun liggende i ganske få år sammenlignet med tiden i 3. Division/Danmarksserien. Klubben rykkede nemlig allerede i 1996 op igen, og så spillede Haderslev FK så i 1. Division. Det forjættede land var inden for rækkevidde.
Det første Sønderjyske fodboldhold i Superligaen
Og i 2000 skete så det, der ellers virkede som værende umuligt. Haderslev FK sikrede sig oprykning til Superligaen. I den forbindelse tog klubben navneskifte til HFK Sønderjylland i forsøget på at nå et bredere publikum og tiltrække flere sponsorer. Lige lidt hjalp det dog, og klubben rykkede direkte ud af Superligaen i sin første sæson.
I 2003-2004-sæsonen, mens der spilles i 1. Division, skifter klubben så navn igen, da klubben bliver til SønderJyskE Fodbold og en del af Sønderjysk Elitesport A/S. Klubben optræder herefter under det navn, som vi kender dem i dag: SønderjyskE. Der blev satset stort på projektet, og Sønderjysk Elitesport skulle nu udvikles, så landsdelen ville komme til at have en fast klub i den bedste række i de mest populære sportsgrene.
SønderjyskE Fodbold, SønderjyskE Ishockey og Sønderjyske Håndbold (hos både herrer og damer) skulle alle repræsentere Sønderjylland i deres respektive bedste ligaer. Et mål, der dog først blev indfriet i 2012.
Men tilbage til SønderjyskE Fodbold. Trods de store satsninger og de forbedrede midler kom klubben ikke tilbage i Superligaen før 2005, hvor det heller ikke lykkedes holdet at blive oppe.
SønderjyskE er kommet i Superligaen for at blive
I 2008 rykker SønderjyskE op i Superligaen for tredje gang, men denne gang lykkedes klubben med at blive oppe. På trods af at være favorit til at rykke ned hos bookmakere og eksperter helt indtil 2012-2013-sæsonen, så undgår SønderjyskE at rykke ned i denne periode. Og samtidig opnår holdet de to seneste sæsoner flotte placeringer som nummer seks og nummer syv. SønderjyskE var kommet for at blive.
2012-2013 – klubben er ikke længere nedrykningsfavorit
Denne sæson var den første, hvor SønderjyskE ikke var blandt favoritterne til nedrykning, men det blev ikke en sæson som håbet. Først i næstsidste spillerunde sikrede klubben sin overlevelse i Superligaen. Men undervejs blev der sat flere negative rekorder.
Da efteråret sluttede, havde klubben kun fået fire points på hjemmebane, hvilket var det dårligste resultat i klubbens historie. Og klubben gennemgik en periode på hele ni måneder uden at vinde på hjemmebane. Desuden satte klubben også Europarekord ved at brænde hele syv straffespark i træk, før det lykkedes for Henrik Hansen at score på et straffespark i sæsonens sidste hjemmekamp.
En mester i overlevelse
Sæsonerne 2013-2014 og 2014-2015 var bestemt ikke imponerende for SønderjyskE, men klubben præsterede lige akkurat nok til at blive oppe i begge sæsoner.
I 2013-2014-sæsonen så det på et tidspunkt så grelt ud for klubben, at betting-selskabet Nordic Bet udbetalte penge til de personer, der havde spillet på SønderjyskE som nedrykker. Men et stærkt forår ledet af den lejede pakistanskfødte østriger Rubin Okotie og et massivt sammenbrud hos AGF var lige præcis nok til at blive i den bedste række.
Den efterfølgende sæson hang SønderjyskE igen i den tunge ende af ligaen, og klubben fik for eksempel kun to sejre på hjemmebane i hele sæsonen. Til gengæld slog holdet rekorden for flest uafgjorte kampe på en sæson, da Sønderjyske spillede uafgjort hele 16 gange! Altså mere end hver anden kamp.
På trods af det middelmådige spil og manglende resultater på hjemmebane, slog SønderjyskE alligevel deres egen tilskuerrekord med en stigning på over 10 procent. En flot præstation af SønderjyskE-fansene, der støttede godt op om deres hold.
Efter at have overlevet i Superligaen i nu seks år og efter to næsten mirakuløse redninger, fik SønderjyskE efterhånden titlen som værende en mester i overlevelse, da klubben altid lige præcis gjorde nok til at klare frisag.
Fra en mester i overlevelse til vicemester
Derfor var der da heller ikke store forventninger til holdet, da Superligaen startede i 2015-2016-sæsonen. Men ikke mindst takket være et fremragende forår, hvor SønderjyskE kun tabte to kampe, endte klubben helt sensationelt sæsonen med en helt utrolig sølvmedaljeplads. Ni points efter FCK og tre points foran FC Midtjylland. Det er meget sigende for, hvor overraskende dette var, da det var klubbens første sæson i Superligaen med en positiv målscore.
Den forhenværende træner Lars Søndergaard var taget til AaB, og han blev afløst af den nye og relativt uerfarne Jakob Michelsen, og dette skulle vise sig at være en rigtig god idé. Efter 11. spillerunde, hvor der bliver udbetalt TV-penge, fik SønderjyskE takket være en 5. plads et historisk højt beløb, og da halvdelen af sæsonen var spillet, havde holdet avanceret til 4. pladsen.
Et meget solidt efterår for SønderjyskE, men det skulle blive meget bedre for De Lyseblå. For her rammer så det fantastiske forår. SønderjyskE tabte i hele foråret kun to kampe – begge på udebane. På hjemmebane vandt holdet alle deres kampe på nær to, der blev spillet uafgjort. Og da sæsonen var slut, havde SønderjyskE gjort det umulige. De havde vundet sølv i Superligaen. En fantastisk præstation af et hold, som ingen havde regnet med, og en præstation, der fortjent gav Jakob Michelsen titlen som årets træner.
Den etablerede Superligaklub
At SønderjyskE endte som nummer to i Superligaen var en begivenhed uden lige for klubben, der nu også skulle prøve kræfter med den europæiske kvalifikation. Efter nogle højdramatiske kampe, hvor der blev fightet på livet løs, røg SønderjyskE ud til det tjekkiske storhold Sparta Prag. Men klubben havde stor ære af sin europæiske optræden.
Hjemme i Superligaen var der ingen forventninger til en gentagelse af successen, men der var heller ingen frygt for nedrykning længere. De Lyseblå var nu en af de etablerede Superligaklubber. Sæsonen som vicemester blev fulgt af tre for SønderjyskE stabile sæsoner, hvor selvom klubben røg i nedrykningsspillet i sæsonen 2018-2019 aldrig var i reel fare for at rent faktisk at rykke ned.
SønderjyskE Fodbold har budt på op og nedture til alle fodboldfans i Sønderjylland, men det virker i høj grad til, at de sværeste tider er forbi. Sønderjysk Elitesport A/S er et veldrevent selskab, og selvom SønderjyskE Fodbold ikke er et rigt hold, så har klubben styr på økonomien. Der er altså grobund for, at SønderjyskE kan fortsætte deres udvikling, nu hvor holdet for alvor har etableret sig som en klub, der hører til i landets bedste række.
Et mindeværdig sommer i Europa
Sæsonen i 2016-2017 gav SønderjyskE deres første oplevelse med europæisk fodbold i form af kvalifikationsturneringen til Europa League, hvor klubben trådte ind i turneringen i 2. kvalifikationsrunde.
Her skulle sønderjyderne op imod norsk modstand i form af Strømsgodset Idrettsforening fra Drammen tæt på Oslo, der ligeledes havde sluttet deres forrige sæson som nummer to i den bedste norske liga, Tippeligaen.
SønderjyskE startede hjemme og vandt denne kamp med 2-1. Og ugen efter var klubben klar til den 3. kvalifikationsrunde, da et 2-2 på udebane i Norge betød, at holdet var videre med en samlet sejr på 4-3.
Næste runde bød på en del stærkere modstand i form af polske Zagłębie Lubin, der havde sluttet som en flot nummer tre i den stærke polske liga, Ekstraklasa. Zagłębie Lubin var sammenlignet med SønderjyskE et erfarent hold i de europæiske turneringer, der to gange tidligere havde haft dansk modstander i Europa, men aldrig havde fået en samlet sejr over et dansk hold. Og det ændrede sig heller ikke denne gang.
Vi træder nok ikke nogle over tæerne ved at påstå, at SønderjyskE var oppe imod en bedre modstander. Men på trods af et stort pres, så spillede Sønderjyderne utrolig klog og taktisk fodbold, der gjorde det meget svært for det polske hold. Baseret på en stærk kampånd og en solid kynisme foran målet lykkedes det SønderjyskE at vinde den første kamp i Polen med 1-0. Kampen på hjemmebane blev herefter et studie i organisation og fighter-vilje, hvor Polakkerne kastede alt frem i forsøget på at vende resultatet, men SønderjyskE holdt imponerende stand og gik videre med en samlet sejr på 2-1.
Nu var klubben nået til den sidste runde i kvalifikationen. To kampe var alt, hvad der skilte SønderjyskE fra gruppespillet i Europa League. En fantastisk præstation i sig selv. Men det skulle ikke blive nemt at nå dertil. Modstanderen var nemlig det tjekkiske storhold og rekordmester Sparta Prag.
I den første kamp i Haderslev var det klart at se, hvilket hold der var med for første gang, og hvilket hold der var rekordmesteren. Sparta Prag dominerede kampen, men SønderjyskE viste igen stor fight og holdt tjekkerne fra scoring. Det afgørende slag skulle derfor stå i Tjekkiet, og her var begge hold som forvandlede.
SønderjyskE var i den grad med i kampen, og holdet havde da også samlet flest chancer. Der var håb for, at det kunne lykkes at gå videre. Og pludselig på blot fem minutter blev det endnu mere sandsynligt. Først scorede Mikael Uhre i det 35. minut, og efterfølgende scorede Troels Kløve i det 40. minut. Sparta Prag skulle nu score hele tre gange for at gå videre. I det 44. minut reducerede David Lafata for tjekkerne, men de skulle stadig have to mål mere. Der stod 2-1 til SønderjyskE til halvleg.
Sparta Prag gik til angreb i anden halvleg, men SønderjyskE fortsatte med at spille solidt defensivt, som de havde gjort i hele turneringen. To store chancer til danskerne blev desværre misbrugt i denne periode, og i stedet kunne tjekkerne udligne til 2-2. SønderjyskE var stadigvæk videre. Lige indtil fem minutter før tid, hvor drømmen braste, og det endte med 3-2 til Sparta Prag, selvom SønderjyskE havde en sidste og stor mulighed for udligning og samlet sejr i overtiden.
Fans og Fanklub
SønderjyskE Fodbold er under sin nuværende konstellation en relativt ung klub i Danmark, og dette afspejles i klubbens officielle fanklub. Fanklubben, der går under navnet SønderjyskE Fodbold Support, blev stiftet d. 13. juni 2004 under navnet Blue And White Support.
SønderjyskE Fodbold Support gør meget ud af at understrege, at fanklubben kun ønsker at støtte mandskabet på en festlig og fredelig måde, hvorved det ønskes at udbrede roliganånden. For det vigtigste er nemlig, at alle hygger sig med at se fodbold. Og så praler de i øvrigt med at have landets billigste busture, når det kommer til udebanekampe, så alle kan være med.
I forbindelse med ombygning af stadion i 2014 blev der oprettet en særlig og definereret fansektion til fanklubben, der blev kaldt Blue Section. Her blev der ryddet for siddepladser og opsat bølgebrydere samt et capo-tårn, så fanklubben endelig fik det stemningsområde, som de længe havde ønsket.
Du kan selvfølgelig læse meget mere om SønderjyskE Fodbold Support på deres hjemmeside.
Stadion og øvrige faciliteter
Siden 1934 har det sønderjyske fodboldhold haft eget stadion i Haderslev i Sønderjylland. Men det var først med oprykningen som det første sønderjyske fodboldhold i Superligaen, at det blev nødvendigt med et helt nyt af slagsen.
Det daværende stadion levede ikke op til DBU’s og Divisionsforeningens krav til de baner, der må bruges i den bedste danske række. Her skulle der blandt andet foregå forbedringer af antallet af siddepladser, lysanlæggets lysstyrke og ikke mindst af sikkerheden. Det nye stadion blev indviet i 2001 og ligger meget passende på Stadionvej i udkanten af Haderslev.
Sydbank Park, som det hedder i dag, har på nuværende tidspunkt en samlet kapacitet på 10.100 pladser. Heraf er der en kapacitet på 5.100 siddepladser, og der er plads til yderligere 5.000 stående tilskuere. Og Sydbank Park er løbende blevet opgraderet, udbygget og moderniseret undervejs, siden stadionet blev indviet i 2001.
I 2014 blev der på stadionet indviet den nye Vest-tribune, der tilføjede 3.000 nye siddepladser. Ved samme lejlighed blev der på stadion opsat LED-storskærme, LED-bannere, og der blev installeret nye udskiftningsbænke. I 2018 fulgte så den nye Syd-tribune, og i år (2019) afsluttedes arbejdet på forlængelsen af Øst-tribunen. Samtidig fik klubben ved denne lejlighed bygget tag over alle tribunerne.
Grundet Sydbank Parks unge alder og de løbende opgraderinger, så har stadionet fine forhold, når det kommer til handicapvenlighed og almene faciliteter – såsom toiletter og muligheden for at skaffe sig mad og drikke før, under og efter kampen. Og så har stadion naturligvis også fået sig en forbedret fanshop til stor glæde for De Lyseblå fans.
Da det seneste byggeri stod færdigt i 2019, blev loungen på stadion, også kendt som Fuglsang Loungen, udvidet til at kunne rumme 424 personer (og op til 470, personer hvis plateauet foran tages i brug). Derudover har Sydbank Park 10 skybokse til brug i forbindelse med hjemmekampe, der har direkte adgang ud til egne siddepladser.
I forbindelse med TV-transmissioner fra Sydbank Park har stadionet i alt fire TV-platforme, hvor kameraet til den hovedsagelige TV-dækning står på hovedplatformen. Her er det placeret sammen med kommentatorpladser, en speakerboks og stadionets sikkerhedsrum og teknikrum. I det ene hjørne er der indrettet et specifikt TV-studie, der kan benyttes i forbindelse med dækningen af en hjemmekamp, og studiet har et fint udsyn ned over banen med en udsigt over Haderslev i baggrunden.
Sydbank Park ligger i forlængelse med faciliteterne, der udgør Haderslev Idrætscenter. Der er direkte adgang fra disse til stadion, og det er da også her, at spillere og stab har deres omklædning. I Haderslev Idrætscenter er der desuden også billetsalg i forbindelse med kampdagen. Derudover indeholder Haderslev Idrætscenter diverse haller, caféområde, mødelokaler, kontorer, en svømmehal og et fitnesscenter. I forbindelse med Stadionet ved siden af, ligger der udenfor flere træningsbaner med kunstgræs.
Under stadiontribunerne findes der desuden diverse faciliteter til brug af moderklubben, Haderslev FK, samt ungdomsboliger til studerende på Haderslev Idrætsakademi og et sportsmotel drevet af Danhostel.
700 sponsorer er med i klubben
Sponsorfaciliteterne på Sydbank Park kan benyttes af medlemmerne af klubbens store sponsornetværk. SønderjyskErhvervsklub, som denne hedder, har således en medlemsskare på omkring 700 individuelle virksomheder i alle størrelser, som hovedsageligt kommer fra Sønderjylland. Dog inkluderer sponsorerne også visse landsdækkende virksomheder. SønderjyskErhvervsklub dækker over alle sponsorer af Sønderjysk Elisport, uanset om det gælder SønderjyskE Fodbold, SønderjyskE Ishockey eller SønderjyskE Håndbold.
Spillertruppen
SønderjyskE er traditionelt set ikke et fodboldhold med kæmpestjerner, noget der også understøttes af deres store fokus på talentudvikling. Her får de unge spillere ofte chancen for at bevise, hvad de kan, når de etablerede spillere bliver solgt til andre klubber. Men det er også charmen hos SønderjyskE. Klubben lever til fulde op til sine fire værdier: Hårdt arbejde, sammenhold, ydmyghed og ansvarlighed.
Og ser vi på holdkortet for årets Superliga, så er det heller ikke en trup spækket med stjerner, men en solid trup, der nok skal være i stand til at tilkæmpe sig en plads på sikker afstand af nedrykningen.
På de forskellige positioner finder vi:
Målmand:
- #1 Nikola Mirkovic (Serbien)
- #28 Sebastian Mielitz (Tyskland)
- #35 Oliver Saundry (Canada)
Forsvar:
- #2 Stefan Gartenmann (Danmark)
- #3 Marc Pedersen (Danmark)
- #4 Isak Oli Olafsson (Island)
- #5 Kees Luijckx (Holland)
- #14 Joao Pereira (Portugal)
- #16 Justin Plautz (Tyskland)
- #18 Nicholas Marfelt (Danmark)
- #21 Jeppe Simonsen (Danmark)
- #26 Patrick Banggaard (Danmark)
Midtbane:
- #6 Eggert Jonsson (Island)
- #7 Danny Amankwaa (Danmark)
- #8 Christian Jakobsen (Danmark)
- #9 Alexander Bah (Danmark)
- #11 Søren Frederiksen (Danmark)
- #22 Teit Jakobsen (Færøerne)
- #29 Victor Ekani (Cameroun)
- #77 Rilwan Hassan (Nigeria)
- #90 Mads Albæk (Danmark)
Angreb:
- #10 Mart Lieder (Holland)
- #15 Johan Absalonsen (Danmark)
- #17 Marco Rojas (New Zealand)
- #20 Peter Christiansen (Danmark)
- #47 Artem Dovbyk (Ukraine)
Cheftrænere hos Superligaholdet SønderjyskE
SønderjyskE har ikke for vane at være en klub med store armbevægelser, men klubben har alligevel oplevet sin del af trænerskifter, i tiden efter holdet for første gang rykkede op i Superligaen i 2000. Derfor får du her en hurtig oversigt over klubbens trænere, siden holdet for første gang spillede i Superligaen. Dermed inkluderer oversigten også klubbens træner for den periode, hvor holdet stadig hed Haderslev FK og efterfølgende hed HFK Sønderjylland.
- 1997-2003: Frank Andersen
- 2004-2005: Søren Kusk
- 2005-2006: Morten Bruun
- 2006-2007: Ole Schwennesen
- 2007-2009: Carsten Broe
- 2009-2010: Frank Andersen
- 2010-2011: Michael Hemmingsen
- 2011-2015: Lars Søndergaard
- 2015-2017: Jakob Michelsen
- 2017-2018: Claus Nørgaard
- 2019-: Glen Riddersholm
Andre klubber
Læs her vores guides til andre danske klubber: